Praktik

2024/2025
Engelsk titel
Internship
Uddannelse
Handelsøkonom - Søerne
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
3. Semester
Fagets varighed
2 semestre
Opstart
Efterår
Ects
45
Udd. element
Praktik
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Søerne
Fagkode
4068401CS
  • Indhold og formål
    Handelsøkonom er et selvstændigt afrundet forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en privat eller offentlig virksomhed, og Cphbusiness sikrer rammerne om praktikforløbet. Praktikopholdet er lønnet.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • forståelse for praktikvirksomhedens forretning og praksis
    • udviklingsbaseret viden om virksomhedens position på markedet
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • anvende centrale metoder og redskaber fra erhvervet til at indsamle data og beskrive udvalgte problemstillinger i praktikvirksomheden
    • vurdere praksisnære problemstillinger og indsamle viden til løsning af arbejdsopgaver og processer
    • formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder for praktikvirksomheden på et taktisk og operationelt niveau
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • indgå i praktikvirksomhedens drift og håndtere udviklingsorienteret processer i et fagligt og tværfagligt samarbejde
    • i en struktureret sammenhæng udarbejde et notat, med udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, hvor tilegnet ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til praktikvirksomheden indgår.
    • udvikle sin faglige og personlige rolle i forhold til de konkrete opgaver i praktikvirksomheden
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med praktikkens læringsmål
    Praktik eksamen
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    I dit moodleflow kan du finde de mere præcise rammer for OLA.
    Ude til højre under ”Min uddannelse” kan du vælge ”OLA overblik”.
    Her kan du se, hvor mange OLA’er der er tilknyttet hver af dine eksaminer på hele uddannelsen. Du kan også læse mere om, hvad der sker, når du ikke har gennemført nok OLA’er.
    Nederst ude til venstre kan du finde en fane med titlen ”OLA”, her kan du se de eksakte datoer for, hvornår OLA finder sted og der henvises til, hvor du finder en nærmere beskrivelse af hver enkelt af OLA’erne.

    Udover de obligatotiske læringsaktiviteter vil du 4 uger inden slutdato på praktik få tilsendt en evaluering af dit praktikophold.
    Det er vigtigt at du deltager.
    Både fordi det er vigtig kvalitetssikring af din uddannelse, men også fordi deltagelse i evalueringen er en forudsætning for at du kan komme til eksamen.

    Du får dokumentation for at have deltaget
    Når du har deltaget i evalueringen, modtager du en kvittering på mail. Den skal du bruge, når du skal aflevere din praktikrapport i Wiseflow.
    I Wiseflow vil der være et afkrydsningsfelt, hvor du skal bekræfte, at du har uploadet din praktikevaluering sammen med din praktikrapport.
    Det er derfor vigtigt, at du gemmer din kvittering for deltagelse i evalueringen.

    • Du skal godkendes i 1 ud af 2 OLA
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Ects
    45 ECTS
    Varighed
    30 minutter
    Eksamen har en varighed på 30 minutter, herunder evaluering, bedømmelse og feedback.
    Struktur for eksamen:
    • 2 min. til at komme på plads
    • 5 min: Den studerende præsenterer del 1
    • 8 min: Den studerende præsenterer del 2
    • 10 min: Dialog
    • 5 min: Votering og karaktergivning
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Formål og eksamensform

    Praktikeksamen har 2 formål:

    Det første formål er, at den studerende reflekterer over praktikopholdet og udarbejder en vurdering af, i hvilken udstrækning faglige mål og personlige udviklingsmål er opnået.


    Arbejdet med faglige mål og personlige udviklingsmål (de studerendes personlige lederskab) i forbindelse med de studerendes praktikforløb sker på Handelsøkonom studiet i 3 tempi.

    1. I starten af de studerendes praktikperiode: Her afvikles en aktivitet (OLA1), hvor de studerende formulerer deres egne faglige mål og personlige udviklingsmål i relation til praktikperioden.
    2. Praktikrapporten: De studerende skal vurdere og reflektere over, i hvilken udstrækning faglige mål og personlige udviklingsmål er opnået og har bidraget til deres læring i praktikperioden
    3. Praktikeksamen: De nævnte vurderinger og refleksioner over faglige mål og personlige udviklingsmål er en del af den mundtlige eksamen.


    Den studerende skal desuden forholde sig til, i hvilken udstrækning den studerende har haft mulighed for at arbejde med arbejdsopgaverne fra praktikaftalen og med hvilket resultat.

    Det andet formål er, at den studerende udarbejder et skriftligt projekt vedrørende et selvvalgt praktisk problemområde identificeret i praktikvirksomheden i løbet af praktikperioden.

    Det skriftlige praktikprojekt
    Det skriftlige projekt består af to dele:

    Del 1. En evaluering af den studerendes faglige mål og personlige udviklingsmål i praktikforløbet samt refleksion over, i hvilken udstrækning den studerende har haft mulighed for at arbejde med de i aftalen nævnte arbejdsopgaver.

    I denne del skal den studerende reflektere over, i hvilken udstrækning han/hun har nået de faglige og personlige udviklingsmål samt de aftalte arbejdsopgaver i løbet af praktikopholdet.

    Det vil sige, at du gør dig overvejelser om din personlige læring og udvikling under praktikken (altså ikke en opsummering af selve praktikforløbet). Desuden skal denne del også indeholde overvejelser om, hvordan målene er nået og arbejdsopgaverne løst, og hvis de ikke er, hvorfor de ikke er det.
    Du skal i besvarelsen reflektere over, hvilke karakteregenskaber, du har udviklet og anvendt i forbindelse med din praktik. Her skal du komme med eksempler på situationer, hvor de er blevet udviklet/anvendt.
    Du kan tage udgangspunkt i karakteregenskaberne mindfulness (refleksion), nysgerrighed, mod, modstandsdygtighed, etik og selvledelse.
    Herunder en række hjælpe spørgsmål, som du med fordel kan tage udgangspunkt i.

    • Hvad gjorde du dig af tanker vedr. dine personlige udviklingsmål før din praktik?
    • I hvilke konkrete situationer har du især oplevet personlig udvikling?
    • Har du oplevet at kunne arbejde med dine personlige udviklingsmål i de daglige arbejdsopgaver?
    • Hvad har du selv gjort for at nå dine personlige udviklingsmål? Kunne du have gjort noget anderledes?
    • På hvilket område har du udviklet dig mest?
    • Har du undervejs fået øje på nye personlige udviklingsmål? Har dit praktikforløb givet dig anledning til at genoverveje dine udviklingsmål og/eller tilføje nye?
    • Hvad har praktikperioden samlet set betydet for din personlige udvikling?


    Del 2. Hvordan den studerende vil undersøge et praktisk problemområde identificeret i praktikvirksomheden.

    Denne del er en detaljeret plan for, hvordan den studerende vil skrive det afsluttende projekt på studiet. Den gode plan kendetegnes ved:

    • Forside
    • Indholdsfortegnelse
    o Udarbejdet ved brug af Words funktion ”Indholdsfortegnelse”
    • Introduktion til det valgte problem eller problemområde (motivation)
    o Den gode motivation er understøttet af kilder, som viser at problemområdet er relevant at arbejde med, og leder tydeligt op til problemformuleringen.
    • Problemformulering og underspørgsmål
    o En foreløbig problemformulering, som fokuserer på et relevant praksisorienteret problem i praktikvirksomheden
    o En række underspørgsmål, som hjælper den studerende frem til at kunne besvare det overordnede problem i projektet.
    • Valg af - og argumentation for de redskaber og modeller, som skal understøtte analysen og løsningen af det valgte problem
    o For hvert underspørgsmål skal den studerende argumentere for, hvilke relevante redskaber og modeller, som bedst muligt understøtter besvarelsen af underspørgsmålet.
    • Valg af - og argumentation for den dataindsamlingsmetode, som skal understøtte analysen og løsningen af det valgte problem
    o For hvert underspørgsmål skal den studerende argumentere for, hvilken type primære og sekundære data, som skal indsamles, hvorfor de skal indsamles samt hvordan de skal indsamles.
    • Bibliografi
    o Udarbejdet ved brug af Words funktion referencesystem.
    I dit semesterflow, finder du ude i højre navigationsbar et link til ”vejledning til opgaveskrivning”.

    Den mundtlige eksamen
    Den mundtlige eksamen er en online eksamen.
    Den mundtlige eksamen indeholder en præsentation fra den studerende med udgangspunkt i praktikprojektets del 1 og 2 samt en dialog om- og eksamination i hele projektet.
    Den studerendes mundtlige præsentation skal indeholde:

    • En præsentation af del 1 i praktikprojektet.
    o Herunder en redegørelse for egen faglig og personlig udvikling under praktikforløbet
    • En præsentation af del 2 i praktikprojektet.
    o Herunder en refleksion over alternative tilgange til problemformulering, metode og teorivalg i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt.
    Den studerende skal se den mundtlige præsentation som en mulighed for at tilføje værdi til projektet ved at tilføje nye perspektiver og alternative tilgange.
    Formkrav
    Eksamensreglement
    Du skal altid læse eksamensreglementet forud for alle eksaminer. Du finder eksamensreglement på Moodle under ”eksaminer”, hvor du også kan orientere dig om andre forhold vedrørende eksamen.

    Vejledning om opgaveskrivning/plagiat
    Du skal desuden læse Vejledning om opgaveskrivning, hvor du finder retningslinjer for formalia og herunder også information om, hvordan du undgår at lave plagiat. Denne finder du også på Moodle.

    Antal anslag
    1. Del 1. En evaluering af den studerendes faglige mål og personlige udviklingsmål i praktikforløbet samt refleksion over, i hvilken udstrækning den studerende har haft mulighed for at arbejde med de i aftalen nævnte arbejdsopgaver: Minimum 4.500 og maksimum 6.000.

    2. Hvordan den studerende vil undersøge et praktisk problemområde identificeret i praktikvirksomheden: Minimum 10.500 og maksimalt 14.000.



    Grupper
    To eller flere studerende må gerne skrive det skriftlige projekt sammen (del 2). Dette kan være givende, især hvis studerende er i praktik i samme virksomhed. Hvis I ønsker at skrive sammen, skal I orientere jeres vejledere om dette senest 3 måneder før aflevering af det skriftlige projekt.
    Hver studerende i gruppen skal fortsat udarbejde del 1 individuelt med det antal anslag, som angivet nedenfor.
    Del 2 udarbejdes sammen af gruppen med det antal anslag, som angivet nedenfor. Vær opmærksom på at det skal fremgå, hvilke afsnit den enkelte studerende har skrevet. Dette da der gives individuel karakter.
    Der afleveres individuelt, hvor den studerendes individuelle del 1 sættes foran den fælles del 2.


    Afleveringsformat
    Vær opmærksom på at hvis I er en gruppe, så skal alle studerende i gruppen skal aflevere projektet individuelt i Wiseflow.

    Du skal aflevere din skriftlige opgave i 2 formater elektronisk i WISEflow:
    1) PDF-format uden bilag
    2) WORD format inkl. bilag. Dette afleveres under ”ekstra materiale”.
    Din forside bliver autogenereret af WISEflow. På forsiden skal du huske at angive det antal anslag, som du har skrevet.

    Til slut skal du huske at klikke på ”hand-in”/”aflever” og bede om at få kvitteringen sendt til din skolemail.
    Vær opmærksom på at din opgave vil blive afvist, hvis du ikke har afleveret i de 2 krævede formater.


    Vejledning
    Hver studerende vil blive tildelt en praktikvejleder af Cphbusiness, som fungerer som vejleder på både projekt og praktikophold. Der vil være mulighed for 30-45 minutters vejledning på det skriftlige projekt fra praktikvejlederen, som placeres i løbet af praktikperioden.
    Den studerende er selv ansvarlig for at anmode om vejledning på det skriftlige projekt.

    Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret samme vejleder på dit afsluttende projekt.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Den gode præstation til den mundtlige eksamen
    Den gode præstation er karakteriseret ved følgende:
    • En mundtlig præsentation, som tydeligt og struktureret evaluerer faglige mål og personlige udviklingsmål i praktikforløbet (projektets del 1) samt redegør for egen faglig og personlig udvikling under praktikforløbet.
    • En mundtlig præsentation, som tydeligt kommunikerer de centrale elementer i projektets del 2, som er:
    o Introduktion til det valgte problem
    o Problemformulering med fokus på et interessant, praksisnært og relevant problem.
    o Valg af - og argumentation for de redskaber og modeller, som skal understøtte analysen og løsningen af det valgte problem
    o Valg af - og argumentation for den dataindsamlingsmetode, som skal understøtte analysen og løsningen af det valgte problem
    • Refleksion over alternative tilgange til problemformulering, metode og teorivalg (projektets del 2)
    • En mundtlig præsentation med anvendelse af god præsentationsteknik.


    Bedømmelse
    Bedømmelsen er en samlet vurdering på baggrund af det skriftlige projekt og den mundtlige eksamen af, hvor godt den studerende reflekterer over målene og arbejdsopgaverne for praktikopholdet samt en vurdering af kvaliteten i planen for, hvordan den studerende vil skrive det afsluttende projekt på studiet
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Består du ikke en eksamen, skal du til førstkommende re-eksamen, som du automatisk tilmeldes. Dette gælder også hvis du ikke afleverer, ikke møder op til eksamen samt hvis du bliver syg eller forhindret.

    Re-eksamen foregår under samme form som ordinær eksamen.

    Den studerende kan godt til re-eksamen aflevere en forbedret udgave af det som blev afleveret ved den tidligere praktikeksamen.