Afsluttende eksamensprojekt

2024/2025
Engelsk titel
Final examination project
Uddannelse
Handelsøkonom - Søerne
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår
Ects
15
Udd. element
Afsluttende projekt
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Søerne
Fagkode
4068402CS
  • Indhold og formål
    Læringsmålene for det afsluttende eksamensprojekt er identisk med uddannelsens læringsmål.
  • Forudsætninger for at deltage i faget
    Alle eksaminer skal være bestået for at kunne blive indstillet til den mundtlige eksamen for afsluttende eksamen.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Information om OLA
    I dit moodleflow kan du finde de mere præcise rammer for OLA.
    Ude til højre under ”Min uddannelse” kan du vælge ”OLA overblik”.
    Her kan du se, hvor mange OLA’er der er tilknyttet hver af dine eksaminer på hele uddannelsen. Du kan også læse mere om, hvad der sker, når du ikke har gennemført nok OLA’er.
    Nederst ude til venstre kan du finde en fane med titlen ”portfolio produkter” eller ”OLA”, her kan du se de eksakte datoer for, hvornår OLA finder sted og der henvises til, hvor du finder en nærmere beskrivelse af hver enkelt af OLA’erne.
    OLA’erne er oftest koblet op på undervisningen og er en del af de respektive undervisningsuger.

    • Du skal gennemføre 1 ud af 2 OLA
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formål og eksamensform
    Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis samt centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling inden for uddannelsens område.
    Den studerende fastlægger selv problemet og det faglige område, eventuelt i samarbejde med praktikvirksomheden.
    Det afsluttende eksamensprojekt skal være baseret på indsamlet information og demonstrere den studerendes evne til at behandle, analysere og evaluere indsamlet information og kombinere den erhvervede viden med teorier og metoder fra uddannelsen. Det antages, at det afsluttende eksamensprojekt vil have en høj grad af field- og desk research.
    Økonomiske overvejelser skal inkluderes som en naturlig del af løsningerne.
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    45 minutter
    5 minutter til at komme på plads
    15 min: Den studerende præsenterer
    15 min: Dialog
    10 min: Votering og karaktergivning
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Strukturen på det skriftlige projekt

    Projektet skal have følgende indholdsmæssige elementer:

    • Indholdsfortegnelse

    • Indledende afsnit, herunder:
    Motivation
    Problemformulering og evt. underspørgsmål
    Afgrænsning
    Metode, herunder valg af og argumentation for teori fra obligatoriske fag og/eller
    valgfag samt valg af og argumentation for dataindsamlingsmetode

    • Analyse (Dette er hoveddelen i det skriftlige projekt)

    • Løsningsforslag

    • Konklusion

    • Bibliografi

    • Bilag (Eksempelvis data)


    Den mundtlige eksamen indeholder en præsentation fra den studerende samt en dialog om- og eksamination i projektet.

    Den studerendes mundtlige præsentation skal indeholde:

    • Et kritisk syn på projektet og den foretagne dataindsamling

    • Et forslag til alternative tilgange til projektet, eksempelvis en anden teoretisk eller
    praktisk tilgang

    Den studerende skal se den mundtlige præsentation som en mulighed for at tilføje værdi til projektet ved at tilføje nye perspektiver samt ved at reflektere over projektets konklusioner. Fokus i den studerendes mundtlige præsentation skal derfor ikke være på indholdet af det afsluttende projekt, som vejlederen og den eksterne censor allerede er bekendt med.

    I den mundtlige præsentation forventes det i stedet, at den studerende tilføjer nye perspektiver til det afsluttende eksamensprojekt ved at præsentere enten en ny teoretisk, praktisk tilgang og/eller flere empiriske data. Den studerende kan fremhæve nuancer, gøre visse pointer tydeligere samt diskutere metoder, teorier, data og konklusioner i projektet. Det forventes, at den studerende har et kritisk syn på projektet og indsamlingen af data, og at den studerende på den baggrund kan præsentere alternative tilgange.


    Vejledning

    Hver studerende får tildelt en vejleder af Cphbusiness, og tilbydes:

    • deltagelse i 2 workshops i henhold til tidsplan, som udleveres af vejlederen

    • 2 vejledningssessioner af en times varighed

    Den første workshop vil bestå af cirka 1 times input fra vejleder omkring det indledende afsnit (motivation, problemformulering, underspørgsmål, afgrænsning og metode). Det indledende afsnit skal afleveres til vejleder efter nærmere aftale få dage efter workshoppen.
    Den anden workshop vil bestå af cirka 1 times input fra vejleder på dataindsamling, analyse og delkonklusioner. I forlængelse af denne workshop skal den studerende aflevere en disposition for hovedopgaven med en omtrentlig angivelse af antal sider til det enkelte afsnit samt tidsplan for den resterende del af projektet frem mod aflevering.
    Den studerende vil modtage feedback fra vejleder på begge dele.
    Formkrav
    Grupper
    To studerende må gerne skrive det skriftlige projekt sammen. Dette kan være givende, især hvis studerende er i praktik i samme virksomhed. Hvis I ønsker at skrive sammen, skal I orientere jeres undervisere om dette senest 1 måned før officiel start.

    Selvom to studerende skriver sammen, går de til den mundtlige eksamination individuelt.

    Antal anslag
    Den skriftlige opgave skal være på mellem:
    o Minimum 57.600 og maksimum 67.200 for 1 studerende
    o Minimum 86.400 og maksimum 100.800 for 2 studerende
    o Minimum 100.800 og maksimum 117.600 for 3 studerende

    Antal anslag er inklusive mellemrum og fodnoter. Et billede/en illustration tæller ét anslag.

    Vær opmærksom på at din opgave vil blive afvist, hvis du ikke holder dig indenfor de fastsatte antal anslag.


    Eksamensreglement
    Du skal altid læse eksamensreglementet forud for alle eksaminer. Du finder eksamensreglement på Moodle under ”eksaminer”, hvor du også kan orientere dig om andre forhold vedrørende eksamen.

    Vejledning om opgaveskrivning/plagiat
    Du skal desuden læse Vejledning om opgaveskrivning, hvor du finder retningslinjer for formalia og herunder også information om, hvordan du undgår at lave plagiat. Denne finder du også på Moodle.

    Afleveringsformat
    Vær opmærksom på at hvis I er en gruppe, så skal alle studerende i gruppen skal aflevere projektet individuelt i Wiseflow.

    Du skal aflevere din skriftlige opgave i 2 formater elektronisk i WISEflow:
    1) PDF-format uden bilag
    2) WORD format inkl. bilag. Dette afleveres under ”ekstra materiale”.

    Din forside bliver autogenereret af WISEflow. På forsiden skal du huske at angive det antal anslag, som du har skrevet.

    Til slut skal du huske at klikke på ”hand-in”/”aflever” og bede om at få kvitteringen sendt til din skolemail.
    Vær opmærksom på at din opgave vil blive afvist, hvis du ikke har afleveret i de 2 krævede formater.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Den gode aflevering er karakteriseret af følgende indhold:
    • Forside

    • Indholdsfortegnelse udarbejdet ved brug af Words funktion ”Indholdsfortegnelse”

    • Introduktion (motivation)
    Den gode introduktion er understøttet af kilder, som viser at problemområdet er
    relevant at arbejde med, og leder tydeligt op til problemformuleringen

    • Problemformulering
    Som afdækker et interessant og relevant problem/udfordring i virksomheden, og
    hvor besvarelsen af problemformuleringen tilfører en forståelse af hvordan
    problemet/udfordringen løses
    En række underspørgsmål, som hjælper den studerende frem til at kunne besvare
    det overordnede problem i projektet

    • Afgrænsning
    Anvend eventuelt dette afsnit til at konkretisere opgavens problemfelt.

    • Valg af - og argumentation for de redskaber og modeller, som skal understøtte
    analysen og løsningen af det valgte problem
    For hvert underspørgsmål skal den studerende argumentere for, hvilke relevante
    redskaber og modeller, som bedst muligt understøtter besvarelsen af
    underspørgsmålet

    • Valg af - og argumentation for den dataindsamlingsmetode, som skal understøtte
    analysen og løsningen af det valgte problem
    For hvert underspørgsmål skal den studerende argumentere for, hvilken type primære
    og sekundære data, som skal indsamles, hvorfor de skal indsamles samt hvordan de
    skal indsamles

    • Analyse
    Anvendelse af teorier og redskaber til at behandle, analysere og evaluere indsamlet
    information og data
    Økonomiske betragtninger og elementer indgår som en naturlig del af grundlaget for
    valg af løsning
    Grundig analyse, som fører frem til velbegrundede løsningsforslag og konklusion

    • Løsningsforslag
    Her skal den studerende præsentere et løsningsforslag baseret på den foregående
    analyse

    • Konklusion på problemformuleringen

    • Bibliografi udarbejdet ved brug af Words funktion referencesystem


    Den gode aflevering vil desuden:

    • Være et velstruktureret og sammenhængende projekt med et godt indledende kapitel,
    og et projekt som anvender teorier og modeller fra hele uddannelsen, både den
    obligatoriske del og valgfag

    • En brug af teorier og modeller hvor projektet på en logisk måde fører hen imod
    konklusionen

    • Et skriftligt projekt i et flydende og velformuleret sprog



    Den gode præstation er karakteriseret ved følgende:
    • En mundtlig præsentation, som understreger konklusionerne og sætter dem i
    perspektiv

    • En mundtlig præsentation, som tydeligt og nuanceret kommunikerer de centrale
    elementer i projektet

    • En mundtlig præsentation, som indeholder alternative tilgange til problemløsningen

    • En mundtlig præsentation, som tilføjer væsentlig ny information til konklusionerne i det
    skriftlige projekt

    • En mundtlig præsentation, som inkluderer en visuel præsentation af, hvordan
    implementeringen af løsninger vil blive præsenteret for relevante interessenter


    Den studerende bliver bedømt på 7-trinsskalaen ud fra følgende kriterier:
    • Den studerendes evne til at dokumentere forståelse af praksis samt af anvendt teori og
    metode i relation til et praksisorienteret problem

    • Den studerendes evne til at beskrive, analysere og evaluere indsamlet information og
    kombinere den erhvervede viden med teorier og metoder fra uddannelsen

    • Den studerendes evne til at anvende en høj grad af field- og deskresearch som
    udgangspunkt for problemløsningen

    • Den studerendes evne til at inddrage økonomiske overvejelser som en naturlig del af
    projektet
    • Den studerendes evne til at løse et praksisorienteret problem

    Bedømmelsen foretages som én samlet vurdering af det skriftlige projekt og den individuelle mundtlige eksamen. Der er indgår således ikke en forud defineret vægtning mellem den skriftlige og den mundtlige del af eksamen.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Konsekvenser ved ikke at bestå eksamen

    Består du ikke en eksamen, skal du til førstkommende reeksamen, som du automatisk tilmeldes. Du skal udarbejde et nyt projekt med udgangspunkt i en ny problemformulering, som adskiller sig signifikant fra den tidligere. Dette gælder også hvis du ikke afleverer eller udebliver fra mundtlig eksamen uden lægeerklæring.

    Ved reeksamen kan vi være nødsaget til at omlægge eksamen til online.