Praktik

2026/2027
Engelsk titel
Internship
Uddannelse
E-handel
Niveau
Professionsbachelor
Start semester
3. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Efterår
Ects
15
Udd. element
Praktik
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
EK Nansensgade
Fagkode
4119301CS
  • Indhold og formål
    Praktikken gør det muligt for den studerende at anvende teori fra samtlige fag på uddannelsesforløbet på PBA E-handel. Praktikken skal sikre, at den studerende arbejder i en relevant virksomhedspraksis og dermed har mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.

    Gennem hele praktikopholdet skal den studerende udvikle og anvende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • viden om praktikvirksomhedens forretningsgrundlag.
    • viden og forståelse for det professionelle miljø, jobfunktioner og praktikvirksomhedens interessenter samt kan reflektere over de lærte teorier og
    metoders mulige anvendelse i praktikvirksomheden.
    • viden fra deltagelse i løsningen af relevante praktiske arbejdsopgaver.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter
    sig til udførelsen af relevante opgaver i praktikvirksomheden.
    • vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og opstille samt vælge
    løsningsforslag.
    • formidle praksisnære problemstillinger til praktikvirksomhedens samarbejdspartnere og brugere.
    • formidle kombinationen af teori og praksis i forhold til praktikvirksomhedens e-handelsdrift og -strategi.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til praktikvirksomhedens nuværende arbejde med udvikling af digital handel.
    • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen i forhold til praktikvirksomhedens e-handelsvirke.
    • selvstændigt indgå i fagligt såvel som tværfagligt samarbejde.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål.
    Praktikprøve
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Aktiv deltagelse i praktikopholdet er en forudsætning for at gennemføre praktikken. Overstiger det samlede fravær i praktikperioden 20%, foretages der en faglig vurdering af, om du har været tilstrækkelig aktiv i forhold til at kunne gennemføre praktikken og dermed blive indstillet til praktikeksamen.

    Hvis det vurderes, at din manglende tilstedeværelse gør, at du ikke har gennemført praktikken, kan du ikke gå til eksamen, og du vil miste et forsøg. Du vil automatisk blive tilmeldt reeksamen, men forudsætningen om aktiv deltagelse skal være opfyldt førend du kan indstilles til eksamen igen.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    20 minutter
    Eksamensforløb er således:

    5 min præsentation fra den studerende
    10 min spørgsmål fra eksaminator
    5 min til karaktergivning og feedback
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Eksamen har til formål at teste den studerendes evne til at identificere og formulere tværfaglige problemstillinger inden for rammerne af et praktikforløb. Eksamen trækker således på den samlede faglighed fra uddannelsesforløbet på PBA E-handel.
    Formkrav
    Opgaven skal leve op til Erhvervsakademi Københavns formelle krav, dog uden krav om abstract.

    Den studerende skal aflevere:

    1. et praktisk produkt i form af en tutorial video
    2. en skriftlig opgave

    De specifikke krav til opgavens størrelse og tutorial videoens længde kan ses i instruksen.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Vægtningen af det skriftlige følger nedenstående fordeling:

    1. Virksomhedens forretningssituation
    2. Anvendelse af teorier fra uddannelsesforløbet i praktikperioden
    3. Refleksioner vedrørende bachelorprojektet

    Der gives én samlet individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af opfyldelse af læringsmålene.

    En helhedsvurdering betyder, at der ikke gives delkarakterer for de enkelte dele, men derimod at de enkelte dele vurderes ud fra helheden.
    Tidsmæssig placering
    3. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Hvis den ordinære eksamen ikke bestås, eller den studerende pga. sygdom ikke gennemfører, indstilles den studerende automatisk til næstkommende re-eksamen. Dato for re- og sygeeksamen fremgår af eksamensplanen. Re- og sygeeksamen kan afholdes online samt have en anden form. Udeblivelse fra en eksamen tæller som et eksamensforsøg.