Projektsalgsledelse

2024/2025
Engelsk titel
Project Sales Management
Uddannelse
International handel og markedsføring - Søerne
Niveau
Professionsbachelor
Start semester
2. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår og Efterår
Ects
10
Udd. element
Valgfag
Tilmelding
Valgfag udbydes først senere og oprettes afhængigt af tilmeldinger. Du vil senere i dit uddannelsesforløb få mere besked fra din uddannelse om, hvilke valgfag du kan vælge.
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Lokalt
Studiested
Cphbusiness Søerne
Fagkode
4138202CS
  • Indhold og formål
    Formålet med dette valgfag er at gå i dybden med projektsalg og projektledelse over en seks-ugers periode.

    Dette populære valgfag sigter mod:

    • En generel forståelse af projekter og projektsalg i et strategisk perspektiv, og hvordan man styrer dem.
    • En indgående forståelse af en business case, både hos sælger og køber.
    • Erfaring med at bruge teorier, modeller, værktøjer og metoder til projektsalg og ledelse af projekter i en professionel sammenhæng.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende skal have tilegnet sig viden om:

    • Hvordan man definerer et projekt.
    • Hvordan et projektsalg defineres.
    • Identifikation af strategiske kunder og mulige salgsprojekter.
    • Kundens beslutningsproces og købsadfærd.
    • Business Case-udvikling (både sælgerperspektiv og kundeperspektiv).
    • Omkostningsberegninger og prisindstillinger af salgsprojekter.
    • Hvordan man planlægger et projekt med både agile og styringsværktøjer.
    • Hvordan man definerer et projekts interessenter, og hvordan man håndterer deres krav.
    Færdigheder
    Den studerende skal være i stand til at:

    • At kunne beskrive formålet og målsætninger med et projekt.
    • At kunne planlægge et projekt.
    • At lave et budget eller business case for et projekt.
    • Kunne analysere et projekts interessenter (både internt hos sælger og hos kunde).
    • Kunne fremsætte formelle tilbud til kunden.
    • Forstå den strategiske positionering hos kunden.
    • Kunne fungere som konsulent/rådgiver i sælgerrollen.
    Kompetencer
    Den studerende skal have opnået kompetencer indenfor:

    • Planlægge et professionelt projektsalg ved at bruge relevante værktøjer og metoder.
    • Implementere projektsalg.
    • Vurdere og udvikle egne evner indenfor projektsalg og projektledelse.
  • Undervisningsform
    Undervisningen foregår som en kombination af teorigennemgang, gruppearbejde, opgaveløsning, feedback og vejledning på gruppeniveau med inddragelse af praktiske problemstillinger.
  • Eksamen
    Projektsalgsledelse – afholdes efterår 2024
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Ects
    10 ECTS
    Varighed
    30 minutter
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Formkrav
    Der afleveres 3 sider pr. person i gruppen.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Gruppeaflevering med individuel eksamen
    maks. gruppestørrelse
    6
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Eksamen består i en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i et på forhånd indleveret skriftligt materiale. Det skriftlige arbejde udarbejdes i grupper på 4-6 studerende og kan maksimalt andrage 7.200 anslag pr. gruppemedlem.
    Den skriftlige rapport skal afspejle den viden, der er opnået i studiegruppen via undervisning, vejledning og gruppearbejde. Den skal skrives som en plan for et projektsalg imellem en selvvalgt sælger og køber. Det er vigtigt at pointere at en god projektsalgsplan bør være realistisk og gennemførlig. Dette er ikke en øvelse i at opstille en historie om noget, som man i teorien kunne gøre, hvis man havde ubegrænsede tid og resourser, men derimod en øvelse, der sigter mod hvad en given virksomhed vitterlig ”bør gøre” med så meget empiri som er muligt. Et vigtigt kriterium er derfor realismen og den underbyggende data for det, som der forslås.
    Der foreslås følgende struktur for den skriftlige gruppeaflevering:

    1. Hvem er sælger og hvem er køber?
    2. Hvorfor er køberen en strategisk kunde for sælgeren?
    3. Hvad er projektideen?

    4. Hvilke fordele er der for køber henholdsvis sælger ved ideen?
    5. Hvordan foreslår gruppen at projektet gennemføres?
    6. Hvilke projektredskaber bør projektet gennemføres med?
    7. Hvad er økonomien i business casen for projektet?
    8. Hvor sikker er gruppen på den data, som opgaven bygger på

    Det opfordres yderligere til at den skriftlige aflevering indeholde bilag i form af kreative produkter, såsom kravspecifikation, scenarier, risikoanalyse, aktivitetsoversigt (WBS), tidslinje (Gantt chart), milepæle, ekstern vurdering, prototype, vision, personaer, sprints-mødereferater, brugerrejse, tjekliste (backlog), produkttejerbeskrivelse, udgivelse eller brugerhistorie. Det anbefales at gruppen udvælger et passende antal projektredskab og anvender dem.
    Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det afleverede skriftlige arbejde samt viden erhvervet i øvrigt under valgfaget. Hver studerende forventes udover det skriftlige arbejde at præsentere et kreativt produkt, der praktisk demonstrerer hvordan den studerende vil anvende projektredskaber i en konkret situation.
    Den individuelle mundtlige prøve foregår i et lukket forum, hvor hver studerende eksamineres af fagets underviser og en intern censor. Den samlede varighed er planlagt til 30 minutter pr. studerende.
    Det anbefales, at den studerende i sin præsentation:
    • Opsummere den skriftlige aflevering
    • Præsentere et kreativt produkt
    • I begge af ovenstående inkluderer teori om projektsalgsledelse
    • Reflekter over, hvad der - med aktuel viden - kunne gøre processen for både aflevering
    og kreativt produkt bedre.

    Prøven indledes med et kort oplæg af den studerende på 5 minutter. Herefter vil eksaminator stille spørgsmål relateret til det afleverede arbejde samt teste viden erhvervet i øvrigt under valgfaget. I bedømmelse vil den skriftlige aflevering, det kreative produkt og den mundtlige præsentation indgå i en holistisk bedømmelse på lige fod.
    Hvis en studerende får karakteren 00 eller derunder, skal den studerende deltage i reeksamen og aflevere et nyt individuelt skriftligt produkt på maksimalt 7.200 anslag.
    Tidsmæssig placering
    2. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Der afleveres en ny individuel skriftlig opgave på 3 sider og afholdes individuel eksamen.
    Projektsalgsledelse – afholdes forår 2025
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Eksamen består i en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i et på forhånd indleveret skriftligt materiale. Det skriftlige arbejde udarbejdes i grupper på 3-5 studerende og kan maksimalt andrage 7.200 anslag pr. gruppemedlem.
    Ects
    10 ECTS
    Varighed
    45 minutter
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Formkrav
    Den skriftlige rapport skal afspejle den viden, der er opnået i studiegruppen via undervisning, vejledning og gruppearbejde. Den skal skrives som en plan for et projektsalg imellem en selvvalgt sælger og køber. Det er vigtigt at pointere at en god projektsalgsplan bør være realistisk, gennemførlig og bygget på indsamlet empiri fra dem, der skal udføre planen.

    Dette er ikke en øvelse i at opdigte en historie om noget, som man i teorien kunne gøre, hvis man havde ubegrænsede tid og resurser, men derimod en øvelse, der sigter mod hvad en given virksomhed vitterlig bør gøre med så meget empiri som er muligt. Et vigtigt kriterium i bedømmelsen af opgaven er derfor realismen og den underbyggende data for planen. Der forudsættes altså at de studerende selvstændigt etablerer en kontakt til en virksomhed og indhenter data derfra.


    Der foreslås følgende struktur for den skriftlige gruppeaflevering:

    1) Introduktion – Hvordan har gruppen arbejdet (gruppens egne projektplaner, kontakt til sælger, dataindsamling, problemformulering etc.)

    2) Hvorfor er casen en god opgave for faget projektsalget? (interne analyser af sælger, herunder en analyse af sælgers kundeportefølje, eksterne analyser af køber, transformationsanalyse).

    3) Hvad er projektideen? (hvilke alternative ideer er der? hvorfor er denne ide valgt? hvad er økonomien i den, dvs. hvad tjener sælger, hvilke fordele er der for køber henholdsvis sælger ved ideen?

    4) Hvordan foreslår gruppen at projektet gennemføres? (Hvilke projektredskaber bør projektet gennemføres med? Hvem skal udføre projektet? Hvordan bør projektet ledes?).

    Den skriftlige aflevering skal indeholde kreative produkter, såsom kravspecifikation, scenarier, risikoanalyse, aktivitetsoversigt (WBS), tidslinje (Gantt chart), milepæle, ekstern vurdering, prototype, vision, personaer, sprints-mødereferater, brugerrejse, tjekliste (backlog), produkttejerbeskrivelse, udgivelse eller brugerhistorie. Disse kreative produkter kan vedlægges som bilag, grafik eller andet.

    Det anbefales at gruppen udarbejder et passende antal projektredskaber for sælgervirksomhed og indsamler feedback på dem fra sælgervirksomheder eller eksperter. Det er en misforståelse af opgaven at tro at man skal præsentere de kreative produkter som et eksempel på hvordan noget kunne se ud. Opgaven med de kreative produkter er at dokumentere hvordan noget bør se ud.

    Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det afleverede skriftlige arbejde samt viden erhvervet i øvrigt under valgfaget. Hver studerende forventes udover det skriftlige arbejde at præsentere et kreativt produkt, der praktisk demonstrerer, hvordan den studerende vil anvende projektredskaber i dette konkrete projekt.

    Den mundtlige prøve foregår i et lukket forum, hvor gruppen eksamineres af fagets underviser og en intern censor. Den samlede varighed er planlagt til 45 minutter.

    De studerende har herefter 8-10 minutter til at præsentere et oplæg.


    Det anbefales, at de studerende i deres oplæg:

    • Opsummerer den skriftlige aflevering.
    • Præsenterer et kreativt produkt hver.
    • Knytter både opsummeringen og præsentation med relevant teori fra projektsalgsledelse.
    • Reflekterer over styrker og svagheder ved både den skriftlige aflevering og de kreative produkter.

    Herefter vil eksaminator stille spørgsmål relateret til det afleverede arbejde samt teste viden erhvervet i øvrigt under valgfaget.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Gruppeeksamen
    maks. gruppestørrelse
    5
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    I bedømmelse vil den skriftlige aflevering, det kreative produkt og den mundtlige præsentation indgå i en holistisk bedømmelse. Er der utilstrækkelig mangler for en af de tre dele, så kan det medføre karakteren 00 ud fra en holistisk bedømmelse. Det regnes som en utilstrækkelig mangel, hvis der ikke er indhentet relevant feedback for et kreativt produkt.
    Tidsmæssig placering
    2. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Hvis en studerende får karakteren 00 eller derunder, skal den studerende deltage i reeksamen og aflevere et nyt individuelt skriftligt produkt, inkl. et nyt kreativt produkt, på maksimalt 7.200 anslag. Såfremt den studerende afleverer om samme emne, vil der være stor risiko for selv-plagiat.

    For en re-eksamen anbefales det derfor at den studerende finder et nyt emne ud af sin praktik, sit studiejob, sin studiegruppe eller andet. Den individuelle opgave bør fokusere på et kreativt produkt, hvor det stadigvæk gælder om at dokumentere hvordan noget bør se ud.

    Den mundtlige del er individuel og af en varighed på 30 min.

    Ved sygdom, der er dokumenteret overfor eksamenskontoret, så må den studerende godt genafleverer gruppeopgaven.

    Der ydes ikke vejledning til re-eksamen, om end man som studerende altid kan og bør trække på sine medstuderende som sparringspartnere