Viden
Erhvervsøkonomi:
Den studerende skal have viden om:
• Grundlæggende mikroøkonomiske sammenhænge, herunder
ressourceknaphed, alternativomkostninger, markedets funktion og
prisdannelse.
• Har viden om virksomheders produktions-, omkostnings- og
indtjeningsforhold på kort og langt sigt.
Anvendt matematik:
Den studerende skal have viden om:
• Grundlæggende matematiske metoder og beregninger
• Kvantitative analysers rolle i forretningsmæssige undersøgelser
og beslutninger
• Forholdet mellem matematiske og økonomiske analyser
• Differentiering og partiel differentiering i enkle økonomiske og
operationelle problemstillinger
• Optimering i simple beslutningsmodeller, herunder grundprincipper
i lineær programmering (målfunktion, beslutningsvariable og
begrænsninger)
Færdigheder
Erhvervsøkonomi:
Den studerende skal være i stand til at:
• Forstå hvordan udbud og efterspørgsel påvirkes af interne og
eksterne faktorer i en markedsorienteret værdikæde, samt for
forskellige markedsformer og deres betydning for konkurrence,
prisstrategi og værdiskabelse.
• Forskellige økonomiske modeller samt deres styrker, begrænsninger
og betydning for håndtering af samfundsøkonomiske udfordringer,
herunder bæredygtighed.
Anvendt matematik:
Den studerende skal være i stand til at:
• Analysere lineære og ikke-lineære funktioner
• Anvende regning på funktioner med flere variable til at løse
økonomiske problemstillinger
• Beregne elasticiteten for udbud og efterspørgsel
• Anvende et regnearksprogram til at beskrive, analysere og
fortolke data
• Opsætte og løse simple optimeringsopgaver i et digitalt værktøj
og fortolke resultaterne
Kompetencer
Erhvervsøkonomi:
Den studerende skal have kompetencer til at:
• Analysere markedsforhold og vurdere konsekvenserne af ændringer i
priser, omkostninger og efterspørgsel.
• Anvende økonomisk tænkning til at understøtte beslutninger om
produktion, kapacitet og prisfastsættelse.
• Vurdere sammenhængen mellem omkostninger, indtægter og
rentabilitet i en virksomhed.
• Identificere og analysere konkurrencesituationen i forskellige
markedsstrukturer med henblik på forretningsmæssige vurderinger.
Anvendt matematik:
Den studerende skal have kompetencer til at:
• Anvende kvantitative analyser til at belyse økonomiske
problemstillinger
• Anvende matematiske værktøjer i andre faglige sammenhænge
• Anvende optimeringsresultater som beslutningsgrundlag og vurdere
konsekvenserne af ændrede forudsætninger (fx
begrænsninger/parametre) på et grundlæggende niveau
• Anvende AI på en ansvarlig måde ved at vurdere datakvalitet og
antagelser, validere AI-genererede forslag med egne faglige
beregninger (human-in-the-loop) og dokumentere
beslutningsgrundlaget