Markedsføringsplanen – strategi og taktik

2025/2026
Engelsk titel
The Marketing Plan - Strategy and tactics
Uddannelse
Markedsføringsøkonom - Hillerød
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
2. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår
Ects
20
Udd. element
Obligatorisk
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Hillerød / Arkaderne
Fagkode
4500203CA
Fagområder
Markedsføring og salg
  • Indhold og formål
    Fagelementet indeholder udvikling af markedsføringsstrategier, herunder målgruppevalg, positionering samt udarbejdelse af kommunikations- og salgsstrategi, under
    hensyntagen til budget og virksomhedens mål for indtjening. Fagelementet indeholder desuden udarbejdelse af strategisk og taktisk markedsføringsplan både på B2C
    samt B2B markedet. Ligeledes indgår metoder til prisfastsættelse baseret på udbuds- og efterspørgselsforhold, samt virksomhedens omkostningsforhold. Endvidere
    indeholder fagelementer opstilling af scenarier samt juridiske aspekter inden for
    markedsføring og salg.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • udviklingsbaseret viden om markedsføringsplanens opbygning, herunder relevante markedsføringsstrategier samt markedsføringsplanens taktiske opbygning,
    • forståelse for praksis, central anvendt teori og metode samt kan forstå markedsføringsplanens indhold og opbygning.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • anvende fagområdets centrale metoder og redskaber, samt anvende de færdigheder der knytter sig til at opstille en markedsføringsplan og vurdere
    denne,
    • vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge strategiske og
    taktiske løsningsmodeller for markedsføringsplanen,
    • formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere i relation til en given markedsføringsplan
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til markedsføringsplanlægning for virksomheder, der agerer på B2B og B2C markeder,
    • deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til udarbejdelse af virksomhedens markedsføringsplan,
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til markedsføringsplanlægningen på strategisk og taktisk niveau.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    1. Eksterne (Foråret 2026)
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Den studerende skal opfylde kravene til obligatoriske læringsaktiviteter OLA´er for at blive indstillet til eksamen - i forhold til denne eksamen betyder, at den studerende skal have godkendt 12 ud af 16 OLA'er for at blive indstillet til eksamen. Afleveringsfrister og uddybende beskrivelser af OLA'er findes på holdets Moodle flow.
    • Godkendelse af OLA´er
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Mundtlig eksamen
    Med udgangspunkt i den caseopgave, der udleveres i WISEflow, forbereder den studerende - inden den mundtlige eksamen - svarene på de spørgsmål, der følger med opgaven. Spørgsmålene relateres sig til de emner, de studerende har arbejdet med i semesteret.

    Til den mundlige eksamen trækker den studerende et af de forberedte spørgsmål og indleder med at bruge max 5 minutter på præsentere svaret på spørgsmålet.

    Derefter følger en kort dialog om det, der er blivet præsenteret. Efterfølgende vil der være en bredere dialog med udgangspunkt i hele 2. semesters pensum. I denne del af eksamen er det tilladt at vise f.eks. et forberedt budget, relevante kampagneelementer mv. Disse elementer skal kunne fremvises på din computer og/eller som udprint.

    Den studerende forventes gennem hele eksamenen at kunne argumentere på baggrund af indsamlede sekundære og primære data.

    Den studerendes forberedelse skal afspejle den der, der har været til rådighed fra udleveringen af caseopgaven til den mundtlige eksamen.
    Ects
    30 ECTS
    Forberedelsestid
    Ingen forberedelse
    Varighed
    30 minutter
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Ja
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Tidsmæssig placering
    2. Semester
    Skærpede førsteårsprøvekrav
    Kun to eksamensforsøg
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Reeksamen i samme form som den ordinære eksamen dog med udgangspunkt i en ny caseopgave.