Praktik

2025/2026
Engelsk titel
Internship
Uddannelse
Markedsføringsøkonom - Søerne
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår og Efterår
Ects
15
Udd. element
Praktik
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Søerne
Fagkode
4500401CS
  • Indhold og formål
    Indhold:

    Praktikken skal sikre praksisnærhed og udvikling af erhvervsrettede faglige og
    personlige kompetencer mod det selvstændigt udøvende. Den studerende skal
    kunne løse praktiske problemstillinger på et metodisk grundlag med inddragelse af
    relevante teorier og modeller og herigennem bidrage til gennemførelsen af
    værdiskabende aktiviteter i virksomheden.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:

    • udviklingsbaseret viden om praktikvirksomhedens praksis samt central
    anvendt teori og metode inden for praktikfunktionen og den pågældende
    branche.

    • forståelse for praksis og central anvendt teori og metode i
    praktikfunktionens erhverv samt kan forstå praktikfunktionens praksis og
    anvendelse af teori og metode.
    Færdigheder
    Den studerende kan:

    • anvende centrale teorier og begreber, der knytter sig til beskæftigelse inden
    for praktikfunktionens erhverv.

    • vurdere praksisnære problemstillinger for virksomheden og opstille
    løsningsmuligheder i relation til praktikfunktionen.

    • formidle praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag til
    kunder, samarbejdspartnere og brugere i relation til praktikfunktionen.
    Kompetencer
    Den studerende kan:

    • håndtere udviklingsorienterede situationer i praktikopholdets
    sammenhænge.

    • deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i praktikvirksomheden med en
    professionel tilgang i relation til praktikfunktionen.

    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og
    kompetencer i relation til erhvervet inden for praktikfunktionen.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål.

    Praktikeksamen består af to elementer:
    • Praktikbesøg
    • Praktikrapporten

    Praktikbesøg
    Du skal deltage i et møde med din vejleder i din praktikvirksomhed. Derfor er det vigtigt, at du hjælper med at få sat et møde op mellem dig, din praktikvirksomhed og din vejleder, så denne kan få lejlighed til at besøge din praktikvirksomhed. På mødet skal den praktikansvarlige for virksomheden også deltage.
    Såfremt det ikke er muligt at afholde mødet fysisk, eller hvis du er i praktik i udlandet eller lignende, skal mødet afholdes via Zoom.

    Praktikrapporten

    Du skal i løbet af dit praktikophold aflevere en skriftlig rapport. Den skriftlige praktikrapport skal give dig mulighed for at dokumentere og reflektere over dit personlige udbytte og dine øgede faglige kompetencer under dit praktikophold sat i relation til læringsmålene.

    Rapporten skal indeholde følgende tre dele med følgende vægtning:
    • Kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel. (vægtning 30%)
    o Det er vigtigt at du her kan demonstrere, at du har forståelse for hvad virksomheden laver, hvordan produkt eller tjenesteydelse frembringes, hvordan det distribueres og hvem det er rettet i mod.
    • Vurdering af de udførte opgaver sat i relation til de teorier/modeller, som du er blevet undervist i på uddannelsen (vægtning 50%)
    • Refleksion over praktikforløbet og din egen personlige udvikling (vægtning 20%)

    Du vil 4 uger inden slutdatoen på praktikperioden få tilsendt en evaluering af dit praktikophold.
    Det er vigtigt at du deltager. Både fordi det er vigtig kvalitetssikring af din uddannelse, men også fordi deltagelse i evalueringen er en forudsætning for at du kan aflevere din praktikrapport.

    Du får dokumentation for at have deltaget.

    Når du har deltaget i evalueringen, modtager du en kvittering på mail.

    Det er en forudsætning for at deltage i praktikeksamen, at praktikken er gennemført. Praktikken betragtes som gennemført, når den studerende har deltaget i praktikevalueringen. Hvis du glemmer at deltage i praktikevalueringen, kan du ikke aflevere din praktikrapport og dermed ikke deltage i eksamen. Du tilmeldes derefter reeksamen, og skal gennemføre praktikevalueringen for at måtte deltage i denne eksamen.
    Praktikeksamen
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    Ingen
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Prøven består af en individuel skriftlig rapport. Praktikrapporten skal uploades på WISEflow i henhold til deadline opgivet i tidsplanen, som du finder i den digitale eksamensplan.
    Formkrav
    Omfanget af rapporten skal minimum være 10 normalsider og maksimum 12 normalsider dvs. 2.400 tegn (se også Cphbusiness søernes ”Vejledning i opgaveskrivning"”), som du kan finde på Moodle. For mere information se praktikmanual.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Bedømmelse:
    Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen, og der er intern censur.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Sidst i praktikforløbet
    Re- og sygeeksamen
    Se næste prøvebeskrivelse for en beskrivelse af Syge & omprøven.
    Praktikeksamen Sygeeksamen
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering
    Varighed
    Ingen
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)