Praktik

2024/2025
Engelsk titel
Internship
Uddannelse
Financial controller - City
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår
Ects
15
Udd. element
Praktik
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness City
Fagkode
4506401CC
  • Indhold og formål
    Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en eller flere private eller offentlige virksomheder, og Cphbusiness sikrer rammerne om praktikforløbet.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende:
    • har viden om praktikvirksomheden og praksis i virksomheden samt i den pågældende branche og central anvendt teori og metode heri
    • kan forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kan forstå praktikfunktionens praksis og anvendelse af teori og metode
    Færdigheder
    Den studerende:
    • kan anvende centrale metoder og redskaber som anvendes i praktikvirksomheden og kan anvende de færdigheder, som knytter sig til beskæftigelse i erhvervet som financial controller
    • kan vurdere praksisnære problemstillinger for virksomheden samt opstille og vælge løsningsmuligheder i rollen som financial controller
    • kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kunder, samarbejdspartnere og brugere i praktikfunktionen
    Kompetencer
    Den studerende:
    • kan håndtere udviklingsorienterede situationer i praktikopholdets sammenhænge
    • kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i virksomheden som en del af rådgivningen og opgavevaretagelsen med en professionel tilgang
    • kan i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation erhvervet inden for praktikfunktionen.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål.

    Forudsætning for at gå til eksamen, er at 4. interne del 1 og del 2 eksamen er bestået.

    Det er en forudsætning for at deltage i praktikeksamen, at praktikken er gennemført. Praktikken betragtes som gennemført, når den studerende har deltaget i praktikevalueringen. Hvis du glemmer at deltage i praktikevalueringen, kan du ikke aflægge eksamen. Du tilmeldes derefter reeksamen, og skal gennemføre praktikevalueringen for at måtte deltage i denne eksamen.
    Praktikprøve (5. interne)
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    20 minutter
    Den mundtlige eksamen skal tage udgangspunkt i praktikrapporten. Den mundtlige eksamen forløber således:
    Indledningsvis præsentation af udvalgte områder fra praktikken (ca. 5-7 minutter). Dernæst er der en dialog med udgangspunkt i refleksioner i præsentationen og praktikrapporten (ca. 10 minutter). Dialogen skal ses i forhold til målet med praktikken og arbejdsopgaverne beskrevet i praktikkontrakten.
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Rapporten skal indeholde følgende:
    - kort beskrivelse af praktikstedet/virksomheden
    - de opstillede arbejdsopgaver og læringsmål
    - beskrivelse af de udførte opgaver og refleksion over disse i relation til de teorier/modeller du er blevet undervist i på uddannelsen
    - refleksion over praktikforløbet og udbyttet for virksomheden samt den studerende
    Formkrav
    Omfang af praktikrapporten er maks. 5 normalsider (i alt 12000 tegn inkl. mellemrum) ekskl. bilag. Heri medregnes tekstbokse, fodnoter og slutnoter. Husk at forsyne rapporten med en forside og en nummereret indholdsfortegnelse
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige del (en helhedsvurdering) ud fra 7-trinsskalaen.

    De generelle bedømmelseskriterier er:
    • Den studerendes refleksion over egen personlig udvikling under praktikforløbet
    • Den studerendes refleksion over egen faglig udvikling under praktikforløbet set i relation til de teorier/modeller du er blevet undervist i på uddannelsen. Refleksionen kan tage udgangspunkt i de faglige læringsmål, som er opstillet i praktikaftalen. Alternativ opnåelse af og refleksion over andre læringsmål, såfremt det i praktikforløbet ikke var muligt at nå de opstillede læringsmål
    • Refleksion over praktikforløbet og udbyttet for praktikvirksomheden og den studerende

    Yderligere bedømmelseskriterier er:
    • Formalia
    • Sprog
    • Struktur
    • Den studerendes beskrivelse af arbejdsopgaver
    • Den studerendes refleksion over de arbejdsopgaver, den studerende har haft
    • Den studerendes refleksion over om læringsmål er nået – eventuelt hvorfor ikke
    • Den studerendes refleksion over egen læring
    • Hvad kunne have gjort din praktik mere værdiskabende for virksomheden?
    • Hvad kunne have gjort din praktik mere værdiskabende for dig i relation til din uddannelse?
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.