Samarbejde og relationer vinteroptag 2025

2025/2026
Engelsk titel
Cooperation and relations
Uddannelse
Service- og oplevelsesøkonom - Søerne
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
2. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår og Efterår
Ects
15
Udd. element
Obligatorisk
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Søerne
Fagkode
4507208CS
Fagområder
Samarbejde og relationer
  • Indhold og formål
    Uddannelseselementet indeholder kommunikations- og ledelsesformer i et interkulturelt perspektiv med fokus på interaktionen med gæsten og medarbejderen. Der
    fokuseres på analyse- og datamateriale som grundlag for udformning af intern og
    ekstern kommunikation i nationalt og internationalt perspektiv.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:

    • Udviklingsbaseret viden om service- og oplevelsesvirksomheders ledelses- og
    samarbejdspraksis og den centrale anvendte teori og metode.

    • Forståelse for den anvendte praksis omkring interkulturel interaktion og kommunikation
    med den nationale såvel som internationale gæst, kunde, medarbejder, frivillige m.fl. i
    service- og oplevelsesvirksomheder.

    • Forståelse for praksis og central anvendt teori og metode ved rekruttering, ansættelse,
    fastholdelse og afskedigelse af medarbejdere og frivillige i service- og
    oplevelsesvirksomheder.
    Færdigheder
    Den studerende kan:

    • Anvende centrale metoder, redskaber og data fra service- og oplevelsesvirksomheder.

    • Kritisk vurdere praksisnære kultur- og kommunikationsproblemstillinger og vælge
    løsningsmuligheder på taktisk og operationelt niveau.

    • Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder både mundtligt og skriftligt
    for samarbejdspartnere, gæster og kollegaer i analoge og digitale kontekster.

    • Anvende centrale metoder, redskaber og data om kulturforståelse inden for service- og
    oplevelsesvirksomheder mhp. at interagere med gæster, kunder, medarbejdere og frivillige
    m.fl.
    Kompetencer
    Den studerende kan:

    • Håndtere udviklingsorienterede situationer i service- og oplevelsesvirksomheden på taktisk
    og operationelt niveau i relation til ledelse, samarbejde og kulturmødet.

    • Deltage og kommunikere i et fagligt og tværfagligt samarbejde eller netværk med interne
    og eksterne partnere i et interkulturelt miljø med en professionel tilgang.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    2. semesterprøven
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Information om OLA

    I dit moodleflow kan du finde de mere præcise rammer for OLA.
    Ude til højre under ”Min uddannelse” kan du vælge ”OLA overblik”. Her kan du se, hvor mange OLA’er der er tilknyttet hver af dine eksaminer på hele uddannelsen. Du kan også læse mere om, hvad der sker, når du ikke har gennemført nok OLA’er.

    Nederst ude til venstre kan du finde en fane med titlenr "OLA”, her kan du se de eksakte datoer for, hvornår OLA finder sted og der henvises til, hvor du finder en nærmere beskrivelse af hver enkelt af OLA’erne.

    OLA’erne er oftest koblet op på undervisningen og er en del af de respektive undervisningsuger.
    • Du skal gennemføre 3 ud af 4 OLA
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Mundtlig eksamen
    Formålet med eksamen er at udprøve den studerendes tværfaglige kompetencer jf. semestrets læringsmål.

    Med udgangspunkt i et tema, som relaterer sig til semestrets flows og de servicevirksomheder, som der er arbejdet med i flowene, skal den studerende besvare et udtrukket tema med tilhørende underspørgsmål ved hjælp af redskaber, teorier og metoder fra undervisning og læringsaktiviteter i 2. semesters flows.

    Deltagelse i eksamen inkluderer:

    • En individuel mundtlig eksamen
    Ects
    15 ECTS
    Forberedelsestid
    Ingen forberedelse
    Varighed
    25 minutter
    Eksamen følger følgende struktur:

    • Ca. 3 minutter Træk af eksamensspørgsmål og praktisk set-up
    • 7 minutter præsentation fra den studerende
    • Ca. 10 minutters eksamination og dialog
    • Ca. 5 minutters votering og karakterbegrundelse
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Ja
    Opgavetype
    Eksamensopgave og form

    Omkring en uge før den mundtlige eksamen præsenteres de studerende for en række temaer med tilhørende underspørgsmål med udgangspunkt i de flows, de studerende har været en del af. Disse vil blive uploadet i Wiseflow. Datoen for hvornår de uploades findes i din eksamensplan.

    Som start på eksaminationen trækker den studerende et af de på forhånd annoncerede temaer. Herefter forventes det, at den studerende har medbragt en individuelt udarbejdet præsentation som hjælp til at belyse, forklare og besvare det udtrukne tema ud fra de værktøjer, metoder og teorier, som der har været arbejdet med i undervisningen.
    Den medbragte individuelt udarbejdede præsentation må alene have karakter af pointer i punktform og eventuelt visuelle fremstillinger af modeller men må ikke indeholde forklarende tekst.
    Med udgangspunkt i semesterets læringsmål vil der herefter være en bredere eksamination af de andre temaer fra 2. semesters flows, opgaver og forberedelse.

    Vejledning

    Der er ikke vejledning i forbindelse med eksamen.
    Formkrav
    Eksamensreglement og andre standarder

    Du skal altid orientere dig i ”Information om eksamen” på Moodle under fanen ”eksamen”.

    Her finder du information om, hvilke regler, der er gældende og hvordan du f.eks. skal forholde dig, hvis du bliver syg.

    Du skal være særligt opmærksom på afsnittene omkring eksamenssnyd, herunder plagiering.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Den gode mundtlige præstation er karakteriseret ved følgende:

    • Den studerende anvender og prioriterer tiden til præsentationen på en hensigtsmæssig
    måde i forhold til de givne rammer.

    • Den studerende giver en velargumenteret præsentation.

    • Den studerende besvarer spørgsmålene med anvendelse af en høj grad af fagterminologi.

    • Den studerende udviser høj grad af tværfaglige kompetencer.

    • Den studerende demonstrerer god forståelse og anvendelse af redskaber og metoder.

    • Den studerende inddrager erfaringer og viden fra praksis f.eks. cases, opgaver eller
    eventuelle virksomhedsbesøg i sine besvarelser.

    • Den studerende udviser kritisk sans i relation til anvendelsen af modeller, metoder og
    data
    Tidsmæssig placering
    2. Semester
    Skærpede førsteårsprøvekrav
    Kun to eksamensforsøg
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Består du ikke en eksamen, skal du til førstkommende reeksamen, som du automatisk tilmeldes. Dette gælder også, hvis du ikke møder op til eksamen, samt hvis du bliver syg eller forhindret.

    Der udleveres nye temaer og underspørgsmål til reeksamen.

    Ved reeksamen kan der være 2 eksaminatorer på, men er der ikke nødvendigvis.