Afsluttende eksamensprojekt

2024/2025
Engelsk titel
Final Examination Project
Uddannelse
Service- og oplevelsesøkonom - Online - Hillerød
Service- og oplevelsesøkonom - Bornholm
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår
Ects
15
Udd. element
Afsluttende projekt
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Hillerød / Arkaderne
Fagkode
4507402OA
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af
    praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling,
    der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den
    studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Cphbusiness godkender problemstillingen.
    Det afsluttende eksamensprojekt skal tillige demonstrere, at den studerende kan begrunde, bearbejde, analysere og vurdere indsamlet information og kan kombinere
    den indsamlede viden med teori og metoder fra uddannelsens fagelementer.
    Økonomiske betragtninger og elementer skal indgå som en naturlig del af grundlaget
    for valg af løsning(er)1. Det forudsættes, at der i det afsluttende eksamensprojekt
    som udgangspunkt anvendes en høj grad af såvel field- som desk research.
    Emnet for det enkelte projekt formuleres af den studerende i samråd med Cphbusiness og praktikvirksomheden, idet opgaven tager sigte på at løse et praksisorienteret
    problem. Cphbusiness tildeler den studerende en vejleder og godkender opgavens
    emne og den indledende problemformulering 2.

    1. Inddragelse af økonomiske betragtninger kan ske gennem diverse budgetter (likviditet-, drift-, opstart-, etc.), regnskabsanalyse, finansiering, investering, kalkulationer eller helt eller delvis kvantitative cost-benefit-analyser

    2. Det skal bemærkes at det udelukkende er tilladt at lave mindre justeringer i problemformuleringen, og det vil altid
    være tilrådeligt at rådgive sig med vejlederen
  • Læringsmål
    Viden
    Den uddannede har viden om:
    • service- og oplevelseserhvervets anvendte brancheterminologi og branchebegreber samt service- og oplevelseserhvervets anvendelse af teori og metode i praksis såvel nationalt som internationalt
    • og kan forstå virksomhedens muligheder for samarbejde med samarbejdspartnere og brugere om udvikling af service- og oplevelsesydelser
    • og kan forstå grundlæggende strategiske begreber og værktøjer, som har indflydelse på servicevirksomhedens valg af strategi og modeller
    • relevante brancher inden for erhvervs- og ferieturisme, hotel, restaurant og rejseliv samt øvrige service- og oplevelsesbrancher, deres struktur, udvikling og
    organisering samt indbyrdes sammenhæng
    • muligheder for internationalisering via samarbejdsrelationer samt forståelse af
    internationaliseringsprocessens påvirkning af servicevirksomheden.
    Færdigheder
    Den uddannede kan
    • vurdere omkostningsforholdene for service- og oplevelsesvirksomhedens situation med henblik på økonomiske beregninger og budgettering
    • vurdere sammenhængen mellem virksomhedens servicekoncept, leverancesystem og konkurrence system samt vurdere relevante udviklingsretninger for virksomheden
    • anvende viden om kulturer i forbindelse med salgs- og forhandlingssituationer samt opstille og formidle praksisnære løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere nationalt og internationalt
    • opstille og vælge porteføljemodeller til beskrivelse af service- og oplevelsesvirksomhedens produkter og
    • vurdere praktiske ledelsessituationer med henblik på at vælge hensigtsmæssige løsningsmuligheder.
    Kompetencer
    Den uddannede kan
    • håndtere forskellige nationale og internationale udviklings- og salgssituationer inden for service- og oplevelseserhvervet
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer om service- og oplevelseserhvervet
    • deltage i fagligt og tværfagligt interkulturelt samarbejde på et operationelt og taktisk niveau, herunder om service- og oplevelsesvirksomhedens ledelsesmæssige funktioner og personalemæssige opgaver.
  • Forudsætninger for at deltage i faget
    For at aflevere sit afsluttende eksamensprojekt og gå til mundtlig eksamen, skal alle tidligere prøver være bestået –og karakteren frigivet. Det er således ikke nok, at den studerende har deltaget i (re)eksamen og afventer karakteren.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål.

    For at kunne aflevere sit afsluttende eksamensprojekt og gå til mundtlig eksamen, skal alle tidligere prøver være bestået–og karakteren frigivet. Det er således ikke nok, at den studerende har deltaget i (re)eksamen og afventer karakteren.
    Afsluttende eksamensprojekt
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen (Online)
    Eksamen består af en skriftlig del, der skrives i gruppe og en fælles mundtlig eksamination for alle i gruppen, med individuel bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af den skriftlige del, præsentationen og den mundtlige eksamination.
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    45 minutter
    Mundtlig del - fælles eksamen for alle i gruppen, med individuel bedømmelse.

    Varighed:
    Eksempel ved 1 studerende
    Den mundtlige eksamination består af følgende elementer:
    - 15 minutter – den/de studerendes præsentation med PowerPoint
    - 20 minutter – dybdegående/ reflekterende spørgsmål fra eksaminator og censor*  
    - 5 minutter –votering
    - 5 minutter – karaktergivning og feedback til den/de studerende

    Den mundtlige præsentation skal IKKE være en gengivelse af indholdet af det afsluttende eksamensprojekt, som eksaminator og censor allerede er bekendt med. Den mundtlige præsentation med PowerPoint skal give et nyt perspektiv og refleksion over konklusionerne. I den mundtlige præsentation kan man også pointere og/eller udbedre faglige fejl og mangler i den skriftlige besvarelse.

    * For hvert ekstra gruppemedlem bliver der tilføjet 15 minutter til dybdegående/reflekterende spørgsmål fra eksaminator og censor. Undtagelsesvist kan der blive en samlet reduceret eksaminationstid, hvis der er 3 eller 4 studerende i gruppen.
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Formkrav
    Skriftlig del – skrives i gruppe

    Den skriftlige del skrives i en gruppe på 2-4 personer. Ved ekstraordinære omstændigheder kan man søge om dispensation til at skrive alene.

    Antal anslag:
    Den skriftlige opgave skal være på mellem:
    - Minimum 57.600 og maksimum 67.200 for 1 studerende
    - Minimum 86.400 og maksimum 100.800 for 2 studerende
    - Minimum 100.800 og maksimum 117.600 for 3 studerende
    - Minimum 117.800 og maksimum 134.000 for 4 studerende

    Anslag er inklusive mellemrum og fodnoter. Eksklusiv forside og indholdsfortegnelse.

    Det skal være tydeligt markeret i både indholdsfortegnelse og i den løbende tekst, hvem der har skrevet hvilke sektioner. Hvis denne instruks ikke er fulgt, vil besvarelsen blive afvist, og man mister 1 eksamensforsøg.

    Der skal være en ligelig fordeling af bidrag fra de enkelte studerende i gruppen. Studerende, der ikke har bidraget ligeligt til besvarelsen, vil ikke få adgang til den mundtlige eksamen og mister et eksamensforsøg.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Gruppeeksamen
    maks. gruppestørrelse
    4
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Det er til enhver tid studieordningens læringsmål for det pågældende uddannelseselement der udgør bedømmelseskriterierne.

    Inspiration til det gode skriftlige element samt den gode mundtlige præsentation findes i guidelines og/eller opgaveformuleringen.

    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.