Strategisk markedsføring

2024/2025
Engelsk titel
Strategic Marketing
Uddannelse
Finansøkonom - City
Finansøkonom - Bornholm
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
3. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår og Efterår
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Lokalt
Studiested
Cphbusiness Bornholm
Cphbusiness City
Fagkode
4508303CC
Fagområder
Formidling og rådgivning
  • Indhold og formål
    Det lokale fagelement strategisk markedsføring har fokus på den helhedsorienterede strategi- og forretningsforståelse. Faget omhandler metoder og relevante teorier inden for såvel intern som ekstern analyse af erhvervskunders og virksomheders situation.
    Fagelementet indeholder analyser af virksomhedens omverden, konkurrencesituation og kundesegmenter til vurdering af den eksterne situation. Til vurdering af den interne situation indgår analyser af virksomhedens værdiskabelse, kundeforståelse, mål og strategier.
    På baggrund af en situationsanalyse udarbejdes løsningsmuligheder for erhvervskundens/virksomhedens fremtidige position i markedet.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende:
    • Har udviklingsorienteret viden om centralt anvendte metoder og teorier til at identificere og analysere interne og eksterne forhold, der har indflydelse på en virksomheds situation
    • Kan forstå centralt anvendte metoder og teorier inden for strategisk markedsføring, der har betydning for virksomhedens fremtidige situation.
    Færdigheder
    Den studerende:
    • Kan håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til intern og ekstern analyse af en erhvervskunde/virksomhed
    • Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
    • Kan i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for strategisk markedsføring i forhold til en erhvervskunde/virksomhed.
    Kompetencer
    Den studerende:
    • Kan håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til intern og eks-tern analyse af en erhvervskunde/virksomhed
    • Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
    • Kan i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for strategisk markedsføring i forhold til en erhvervskunde/virksomhed.
  • Undervisningsform
    På Cphbusiness arbejder vi med den læringstilgang, at erhvervskompetencer udvikles bedst ved at uddannelsens studieaktiviteter sætter praksis og konkrete problemstillinger i centrum for læringen. Og at det er arbejdet med at skabe værdi i praksis, der driver motivationen og engagementet hos de studerende.
    Cphbusiness tager derfor udgangspunkt i en uddannelsesmodel, der fokuserer på:
    • at facilitere et motiverende og engagerende læringsmiljø baseret på praksis
    • at omsætte og formidle relevant viden fra forskning og erhverv i en konkret praksis
    • at understøtte de studerendes aktive deltagelse og studieintensitet gennem relevante studieaktiviteter
    • at inddrage de studerendes viden og erhvervserfaring som en ressource, så de studerende er medskabere af læring
    • at understøtte læring gennem løbende dialog og en fælles feedbackkultur
    • at der kan arbejdes fleksibelt og med inddragelse af digitale lærings-aktiviteter, der fokuserer på at udnytte vores ressourcer og forbedre de studerendes læringsudbytte, uafhængig af tid og sted.
    Der er flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer på Cphbusiness, der understøtter den studerendes læring. Eksempelvis holdundervisning, case-arbejde, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, virksomhedsbesøg og lignende.
    Undervisningen er tilrettelagt i et eller flere læringsflows per semester.
    Formålet med arbejdsformerne er, at de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens fagområder, og at den studerende endvidere anvender disse i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Faget har fælles eksamener
    4508103CC
  • Yderligere information
    Mødeliste med information om tidspunkt, sted og lokale offentliggøres på WISEflow: https://europe.wiseflow.net/login/

    I tilfælde af udeblevne studerende fremrykkes eksamen med op til 60 minutter. Studerende skal derfor møde til eksamen senest 60 minutter før eksaminationstidspunktet. De to første studerende skal begge møde ved eksamensstart.

    En oversigt over datoer for eksamen og reeksaminer kan ses i Moodle under ”Eksamen (FTU)” – Klik på ”Datoer og manualer”, vælg din lokation og din uddannelse og derefter relevant semester.
    Den studerende vil modtage en notifikation på sin studiemail, når eksamenen er oprettet i WISE-flow.