Fokus 1 - Prøvetagning og rensning

2024/2025
Engelsk titel
Focus 1 - Sampling and treatment
Uddannelse
Miljøteknolog
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
3. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Efterår
Ects
15
Udd. element
Valgfag
Tilmelding
Valgfag udbydes først senere og oprettes afhængigt af tilmeldinger. Du vil senere i dit uddannelsesforløb få mere besked fra din uddannelse om, hvilke valgfag du kan vælge.
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Lokalt
Studiested
Cphbusiness Laboratorie og Miljø
Fagkode
4513302CP
  • Indhold og formål
    Valgfrit område 1 beskæftiger sig med dyberegående forureningsproblematikker
    med fokus på prøvetagning og rensning samt regulering på området. Der tages udgangspunkt i et projektarbejde i relation til en rekvirent.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • Supplerende viden om forureningsproblematikker, herunder rensning
    • Supplerende viden om principperne for udtagning og analyse af forskellige
    typer miljøprøver
    • Supplerende viden om udstyr, kalibrering og vedligeholdelse
    • Viden om regulering på miljøområdet i relation til forureningsproblematikker
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • Planlægge, udføre, dokumentere, vurdere og formidle et projektarbejde
    (dansk eller internationalt) inden for prøvetagning og rensning samt inddragelse af reguleringen på området
    14
    • Tage højde for målgruppen i projektets formidling
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • Deltage i et projektarbejde med fokus på prøvetagning og rensning, herunder kommunikere resultater overfor forskellige interessenter
  • Undervisningsform
    Der undervises både teoretisk og praktisk.
  • Forudsætninger for at deltage i faget
    Deltagelse i studiestartsprøven.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Prøve 4
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Du skal have opnået 80 % af de samlede OLA point tilhørende Prøve 4 (se Moodle).
    • 80 % af OLA point er opnået.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    30 minutter
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Udarbejdelse af poster, notat og leverance med efterfølgende mundtlig eksamination. Der samarbejdes i grupper af 2-3 studerende om projektet, notatet kan enten udarbejdes individuelt eller gruppevis, mens poster og leverance udarbejdes sammen.

    Opnåelse af målet for fokusområdet evalueres ved en prøve der tilrettelægges som et projektarbejde i forbindelse med det valgfrie uddannelseselement.

    Der arbejdes enten med et prædefineret projekt eller med et selvvalgt emne. Der udarbejdes en poster, som trykkes og præsenteres for andre modtagergrupper ca. en uge før den endelige eksamination. Der udarbejdes et notat og en leverance, som afleveres 2-3 dage før den endelige eksamen.

    Den mundtlige eksamination er individuel, hvor både notat, leverance og poster danner grundlaget. Derudover kan indholdet fra uddannelsens obligatoriske temaer inddrages, hvor det er relevant.

    Valg af projekt:

    I starten af fokusområdet vil de prædefinerede projekter blive præsenteret og den studerende vælger et projekt, medmindre den studerende selv er kommet med et projekt – i det tilfælde skal det godkendes af fokusområdeunderviseren.

    Tidsrammer:

    Gruppen har ca. 9 uger til rådighed til projektarbejdet. Herefter følger eksamen.

    Konsulent:

    Hver gruppe får en konsulent tilknyttet. I projektperioden kan arbejdet drøftes og diskuteres med konsulenten. Herudover har nogle af projekterne også en ekstern konsulent/vejleder.

    Har den/de studerende spørgsmål, som man gerne vil diskutere med konsulenten, er det vigtigt at man ved diskussionen fremlægger sit problem og hvad man selv har gjort for at løse problemet.

    Konsulenten kan kontaktes for personlig kontakt.
    Formkrav
    Eksaminationen varer ca. 30 min inkl. votering.

    Eksaminationen indledes med, at den studerende på max. 15 min fremlægger projektet. Til denne fremlæggelse skal posteren præsenteres, det er ikke tilladt at bruge Powerpoint. I den øvrige eksaminationstid stiller bedømmerne spørgsmål. Derefter bruges ca. 5 min til votering.

    Til eksaminationen medbringes relevant dokumentation f.eks. rådata, grafer, artikler, procedurer etc..
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Med hjælpemidler.
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    I hvilket omfang den studerende selvstændigt kan demonstrere at:

    Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med stor selvstændighed og overblik

    Den valgte problemstilling er bearbejdet med stor overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater

    Den udarbejdede leverance er leveret professionelt og dækkende

    Den udarbejdede poster præsenterer projektet visuelt og informativt med et kommunikationsniveau til flere modtagergrupper.

    Det udarbejdede notat beskriver projektets forløb, herunder resultater, diskussion og konklusion.

    Den mundtlige præsentation af projektet er velstruktureret, formidlet på højt niveau med stort fagligt overblik.

    Der reflekteres over det udførte arbejde og svarer sikkert på uddybende spørgsmål

    Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er en helheds vurdering af posteren, leverancen, notatet og den mundtlige eksamen. Der er intern censur.

    Krav til posteren:

    A0 format

    - visuelt fængende og gerne med brug af billeder, illustrationer og grafer

    - skal indeholde info om problemstilling, visuelt præsenterede resultater, en kort diskussion og gerne perspektivering

    Krav til notat:

    Notatet skal have et omfang på 5-10 normal sider (2400 tegn inkl. mellemrum) ekskl. forside, indholdsfortegnelse samt bilag og litteraturliste.

    Notatet skal indeholde følgende elementer:

    Introduktion

    Metode

    Resultater og diskussion

    Konklusion og perspektivering

    Notatet skal have både dansk og engelsk titel på forsiden.

    Alternativt kan notatet og leverancen kobles sammen, dette aftales med vejlederen. Hvis de to kobles sammen er omfanget max 15 normal sider.
    Tidsmæssig placering
    3. Semester
    Efter Fokus 1
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Den studerende skal aflevere en ny opgave, hvis:

    - Den studerende er dumpet på grund af kvaliteten af den skriftlige aflevering
    - Den studerende ikke afleverede til ordinær eller 1re

    Den studerende må genaflevere opgaven, hvis:

    - Den studerende har afleveret en lægeerklæring og kan planlægges med en reeksamen
    inden for kort tid

    Den studerende må genaflevere opgaven som bilag med supplerende materiale, hvis:

    - Den studerende har afleveret en lægeerklæring, men ikke kan planlægges med en reeksamen inden for kort tid


    Skolen skal modtage dokumentation for sygdom senest 7 dage efter eksamen. Dokumentationen sendes til: eksamen@cphbusiness.dk


    En studerende som har brugt et eksamensforsøg uden at bestå eksamen, bliver automatisk indstillet til reeksamen (omprøve).