Praktik

2025/2026
Engelsk titel
Internship
Uddannelse
Miljøteknolog
Niveau
Erhvervsakademi
Start semester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
Opstart
Forår
Ects
15
Udd. element
Obligatorisk
Undervisningsprog
Dansk
Fagelement
Nationalt
Studiested
Cphbusiness Laboratorie og Miljø
Fagkode
4513401CP
Fagområder
Miljøteknologi og natur
Virksomhed og regulering
  • Indhold og formål
    Miljøteknologuddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb, der omfatter både teori
    og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I
    praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår
    kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en eller flere private eller offentlige virksomheder, og Cphbusiness sikrer
    rammerne om praktikforløbet. Praktikopholdet er ulønnet.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • Viden om praktikstedets kerneområde og mission
    • Viden om arbejdsopgaver inden for det miljøteknologiske område
    • Forståelse for anvendelse af metoder, redskaber og værktøjer inden for
    det miljøteknologiske område.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • Vurdere, løse og formidle relevante praksisnære miljøproblemstillinger,
    der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • Indgå i samarbejde med andre på tværs af profession og organisation
    om løsning af miljøteknologiske problemer
    • Håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel
    tilgang inden for det miljøteknologiske område.
  • Undervisningsform
    Der undervises både teoretisk og praktisk.
  • Eksamen
    Det er en forudsætning for at deltage i praktikeksamen, at praktikken er gennemført. Praktikken betragtes som gennemført, når den studerende har deltaget i praktikevalueringen. Hvis du glemmer at deltage i praktikevalueringen, kan du ikke aflægge eksamen. Du tilmeldes derefter reeksamen, og skal gennemføre praktikevalueringen for at måtte deltage i denne eksamen.
    Praktikprøven
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering
    Ects
    15 ECTS
    Varighed
    Ingen
    Der udleveres en opgave i forbindelse med eksamen
    Nej
    Opgavetype
    Rapporten er en refleksion over læringen i praktikken ud fra læringsmålene jf. studieordningen.

    Rapporten skal dække hele praktikperioden og forventet omfang af rapporten er ca. 5 sider.



    Rapporten kan udformes som en ”sammenhængende” rapport indbefattende bedømmelseskriterierne eller det kan vælges at benytte den udarbejdede skabelon.
    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Med hjælpemidler.
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Graden af praktikperiodens målopfyldelse er en vurdering af, hvorvidt den studerende i tilstrækkeligt omfang har redegjort for hvordan læringsmålene er opnået.

    Rapporten vurderes ud fra følgende kriterier:



    Den studerende demonstrer indsigt i praktikstedets kerneområder og virke

    Den studerende demonstrerer, hvordan der er blevet anvendt metoder, redskaber og/eller værktøjer inden for det miljøteknologiske område i forhold til konkrete problemstillinger.

    Den studerende reflekterer over læringsudbyttet af arbejdsopgaverne indenfor det miljøteknologiske område.

    Den studerende reflekterer over virksomhedens kommunikationsstruktur og-kultur, herunder hvordan der kommunikeres med medarbejdere forskellige steder i og udenfor organisationen samt eventuelle udfordringer.

    Den studerende reflekterer over sin egen selvstændige og professionelle løsning af miljøteknologiske problemstillinger.

    Den studerende bruger korrekt fagterminologi
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Efter praktik
    Re- og sygeeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen.
    Reeksamination:

    Opnås en karakter mindre end 02 er prøven ikke bestået. Den studerende er automatisk indstillet til reeksamen. Til reeksaminationen afleveres en ny rapport, praktikken kan ikke tages om.



    Sygeeksamen:

    En studerende, som er syg eller af anden uforudsigelig grund ikke kan aflevere rapporten til den aftalte tid. Sygemelding sendes til eksamen@cphbusiness.dk, husk at sende lægeerklæring senest 7 dage efter eksamen. Modtager skolen ikke dokumentation vil prøven tælle som et forsøg.